Årets Idrætsleder 2024

16-11-2024

Rie Pedersen Leonhard er Årets Idrætsleder 2024

Ved årets Albertslund Awards d. 15 november blev vores formand, Rie Pedersen Leonhard,
hædret med prisen som Årets Idrætsleder 2024.

Prisen er en anerkendelse af Ries mangeårige dedikation og store engagement i
AIF Gymnastik & Fitness. Rie har været en del af foreningen siden barndommen, hvor
hun startede som gymnast. Siden da har hun udviklet sig til både hjælpetræner, træner
og i dag formand – en rolle, hun har varetaget med stor passion og indsigt siden 2015.

Rie står for værdier, der er hjertet i vores forening. For hende handler gymnastik ikke
kun om at præstere, men om fællesskab, glæden ved bevægelse og at skabe et sted,
hvor alle føler sig velkomne – uanset niveau eller baggrund. Hendes indsats har skabt
et rum, hvor både børn og voksne kan udvikle sig og finde glæde i gymnastikken.

På vegne af hele foreningen vil vi gerne sige et kæmpe tak til Rie for hendes
utrættelige indsats og stærke lederskab gennem årene. AIF Gymnastik & Fitness
ville ikke være det samme uden dig.

- AIF Gymnastik & Fitness' bestyrelse


Sponsorer & Samarbejdspartnere