Julen skal springes ind!
Kære forældre og børn i AIF Gymnastik & Fitness
Igen i år vil vi gerne invitere jer og jeres familie med til at
springe julen ind sammen med os. Vi skal lave gymnastik,
spille banko og så får vi selvfølgelig også besøg af julemanden.
Vi håber, at I vil holde juletraditionen sammen med os, hvor vi får julehygget og samtidig kan benytte overskuddet til at samle penge ind til foreningen.
Det koster 20 kr pr barn og 35 kr pr voksen, det angives ved at vælge hvor mange børn og voksne der deltager nedenunder.
Dagens program:
Kl. 9.30: Dørene slår op og vi varmer op sammen til julemusik
Kl. 9.50: Springer vi julen ind sammen. Der vil være opsat en sjov springbane og instruktørerne vil stå klar til at guide og vejlede jer i forhold til banen.
Kl. 10.25: Underholdning
Kl. 10.50: Julemanden kommer med slikposer
Kl. 11.00: Julebanko for alle.
Hver familie bedes medbringe en genbrugs gave efter eget valg til præmiepuljen. (Husk at pakke gaven ind)
Bankoplader købes på dagen.
Vi glæder os til at se jer alle til et brag af en julespringfest!
Der er tilmeldingsfrist pr. 28/11 2025.