En hyldest til vores mangeårige medlemmer

03-01-2025

Vi er stolte af at kunne fejre to af vores medlemmer, der markerer imponerende
milepæle i deres medlemskab hos os. Knud Mortensen har været en del af vores
forening i hele 55 år og er dermed det medlem, der har været her længst. Det er
en fantastisk bedrift, som vi har kæmpe respekt for og måske en smule misundelse
over hans udholdenhed.

Derudover markerer vi også et flot jubilæum for Torben Hesselager, der har været
hos os i 30 år. Det er en fornøjelse at se, hvordan vores forening kan være en fast
del af folks liv gennem så mange år.

Begge medlemmer skulle derved æres ved at modtage en platte af vores formand Rie Pedersen. 

At have medlemmer som Knud og Torben er ikke blot en stor ære for os, men også en påmindelse om, hvorfor vi gør, hvad vi gør. Deres fortsatte engagement giver os energi
til at blive ved med at skabe en forening, hvor der er plads til alle – og hvor man
tilsyneladende aldrig har lyst til at gå hjem!

Vi takker jer begge for jeres mange år i foreningen og ser frem til mange flere sammen!

Knud og Torben ses her med vores instruktør på Herreholdet, Anne der har været hos os i hele 34 år. 

 


Sponsorer & Samarbejdspartnere