Sansemotorik er et hold for børn med særlige behov, herunder bla. ADHD, Autisme, Asperger og koncentrationsbesvær. På holdet er børnene og deres behov i fokus, timerne vil derfor foregå på deres præmisser.
Holdet følger en fast struktur, således at der er genkendelighed og faste rammer for børnene. Timerne vil typisk bestå af fælles opstart, en redskabsbane med fri leg og afslutningsvis en fælles afrunding.
Instruktøren på holdet vil til hver træning have det overordnede ansvar for holdet, det gymnastik faglige, samt vejledning i redskabsbaner, mens forældrene er med til at skabe rammerne for træningen ud fra de behov eller udfordringer det enkelte barn har. Det forventes derfor at barnet kommer sammen med en voksen, der har kendskab til barnets ressourcer og begrænsninger.
NB: Da dette er et lille hold med meget begrænsede pladser, så tilbyder vi holdet ad to omgange hver søndag formiddag. Dog med lidt variation i alder. Kig derfor på vores andet holdtilbud, såfremt dette hold skulle være fyldt.
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør