Vi inviterer alle piger fra årgang 2018-2020 til at blive en del af vores opvisningshold for 4-6 årige!
På holdet træner vi 1 gang om ugen i 1,5 time. Vi er et gymnastikhold for piger, der både ønsker at springe og danse. Der vil være fokus på det sociale samt udvikling af motoriske færdigheder gennem bevægelse i form af balance, teknik, koordination og smidighed.
Vi tilstræber at udfordre børnene på det niveau, de er på, og der er plads til alle, uanset færdigheder. Det vigtigste er, at gymnasten selv kan mærke, at de udvikler sig gennem sæsonen. Uanset om udviklingen sker fysisk, mentalt eller socialt, vil det blive set som positivt.
Til træningerne vil vi sørge for at have det sjovt med gymnastikken, samtidig med at vi arbejder på en rutine, som vi fremviser til forskellige opvisninger gennem sæsonen. Holdet kan være et godt springbræt eller supplement til konkurrenceholdene, da man øver sig i at optræde for publikum og i at have en rutine på gulvet.
Ved sæsonstart vil vi træne sammen med Nano TeamGym som et stort hold. Efter en måneds tid, vil de to hold splittes op, efter en vurdering om, hvor den enkelte gymnast vil have det bedst resten af sæsonen; På nano eller opvisningsholdet. Herefter træner vi stadig i samme hal, men har hver vores træning og fokuspunkter.☺️
Hvis det lyder spændende, så glæder vi os til at se dig!
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør