Har du et barn, der kunne tænke sig at være gymnast i TeamGym verdenen? Så læs med her.
TeamGym Nano er et hold for piger i alderen 5-7 år (Årgang 2017-2019).
I TeamGym konkurrerer pigerne i tre forskellige discipliner bestående af; en rytmeserie, spring på airtrack og spring på mini trampolin. Holdet kan være noget for dig, hvis du kan lave et opspring i trampolinen og en vejrmølle på banen. Derudover at du har mod på at kaste dig ud i nye ting og udvikle dig i gymnastikkens tegn.
Vi træner én gang om ugen. Træningerne vil være målrettet mod at udvikle pigerne mest muligt, samtidig med at det er sjovt og hyggeligt at gå på TeamGym Nano. På dette hold vil der være et stort fokus på det tekniske bag de spring pigerne øver gennem sæsonen.
Alle gymnaster lærer forskelligt og udvikler sig i eget tempo, og dette bliver der selvfølgelig taget højde for.
Man lærer bedst, når man har det sjovt, derfor prioritere vi selvfølgelig også det sociale. Vi ønsker derfor forældre, som kan bidrage til ideer og planlægning af sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Kunne dette være noget for dig, så kontakt endelig en af instruktørene på holdet.
Ved sæsonstart tilmelder man sig Opvisningsholdet 4-6 år. Derefter udvælger vi trænere et antal gymnaster til TeamGym afdelingens Nano hold.
Alle starter med at betale for opvisningsholdet som udgangspunkt. Bliver dit barn efterfølgende udvalgt til Nano holdet, vil der derefter komme et ekstra beløb for dette (Prisen for Nano er 2500 kr). Derudover vil der være ekstraudgifter i forbindelse med konkurrence.
OBS! Teamgym Nano er et lukket hold. Det vil sige, at det er trænerne der godkender og sammensætter holdet ved ansøgning om optagelse.
Instruktør
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør